TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Endnu en dansk topplacering på Vincennes

af | Nyheder

Erik Bondo-trænede All Wise As, der ejes af Peter Wilhelmsen og Panamera Racing, var en tæt nummer to i montéløbet, Prix Athamantis på Vincennes tirsdag eftermiddag.

All Wise As (Varenne) med Adrian Lamy sluttede stærkt af ude i banen, men kunne ikke fange favoritten Fakir de l’Ecluse (Chef du Chatelet) med Alexandre Abrivard i tirsdagens 5. løb på Vincennes.

Fakir de l’Ecluse sejrede i 1.13.3/2875 m og fik 22.500 Euro i præmie, mens All Wise As på andenpladsen løb 1.13.4 efter at have tilbagelagt den sidste kilometer efter 1.11.1!

Der var 12.500 Euro i andenpræmie til All Wise As, der nu har tjent 80.950 Euro i syv franske starter!

I plads gav All Wise As 1.30.

I V5-spillet, som DanToto havde arrangeret, var det favoritter hele vejen og gevinsten for den rigtige kombination blev 200 kroner.