I søndags vandt 71-årige Steen Juul Dansk Trav Derby for anden år i træk. I dag gentog hans finske kollega og årgangsfælle Pekka Korpi kunststykket, da han vandt det finske travderby.
Finlands svar på Steen Juul er Pekka Korpi, som lige som Juul er født 1950. Korpi havde tidlige vundet det finske Derby fire gange og senest i fjor med Mascate Match (Muscle Mass). I år havde han Maharajah-datteren Magical Princess , som var ret betroet til knap 6 gange pengene, til start.
Finsk Travderby køres over distancen 2620 meter, og Korpi prikkede starten fit og fik fronten. Med knapt 1500 meter tilbage kom favoritten Sahara Jaeburn (Ready Cash), som trænes på Solvalla af Timo Nurmos og kørtes af Jorma Kontio, op på siden af Magical Princess. Den var dog kold en omgang senere, og Pekka Korpi, som jo også har licens på Solvalla og træningscenter på Söderby Gård ved Arlanda Airport, kunne i opløbet afvise alle angreb og vinde sin femte Derbysejr.