I eftermiddag starter den franske trav-dronning Roxane Griff for sidste gang i karrieren. Hun falder for aldersgrænsen, der i Frankrig er 10 år.
Den røde hoppe Roxane Griff har været nærmest fast inventar i de franske storløb siden Vintermetinget 2011-2012
Det var her hun for alvor trådte i karakter med en andenplads i Prix d’Amerique bag Ready Cash.
I 2014 blev det til en fjerdeplads og i år til en sjetteplads.
Tilbage i 2012 vandt Roxane Griff bl.a. Prix de Paris – stayerløbet over 4150 meter!
Roxane Griff har også gjort sig godt bemærket i monteløbet og ar vundet verdens største løb, Prix de Cornulier i denne disciplin to gange. I såvel 2014 som i 2015.
I alt har Roxane Griff startet 122 gange. Det er blevet til 21 sejre og 38 placeringer og i alt 3.077.617 Euro, hvad der gør hende til fransk travsports mest vindende hoppe gennem tiderne.
Men præmiesummen kan øges, for i eftermiddag starter Ruxane Griff med sin vante makker, Etic Raffin for sidste gang.
Det sker i monteløbet Prix Jules Lemonnier om en samlet præmiesum på 120.000 Euro.
Hun vandt løbet i fjor, men kan få besvær med såvel svenske Movin On med Franck Nivard, samt en anden 10-åring, Roi du Lupin med Mathieu Abrivard, der også falder for den franske aldersgrænse.
Roxane Griff og Roi du Lupin er i øvrigt beslægtet, idet faderen til Roxane Griff, Tenoir de Baune er farfar til Roi du Lupin.
I det nye år venter avlsboksen på Roxanne Griff, og der tales om at Ready Cash bliver hendes første partner