TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En tradition holdes i hævd

af | 24. aug 2014 | Nyheder

pandrup2014I mere end 75 år har Pandrup Birgerforening afholdt et årligt hestevæddeløb. Den tradition holdes fortsat i hævd, og i eftermiddag er det tid for årets Pandrup-løb.

I år er det 80. gang at hestevæddeløbene afvikles på byens markedsplads.

Programmet, der er på 12 løb er hhv. trav, rideheste og ponyløb, og til samtlige løb kan der spilles i totalisatoren.

Pandrup-løbene har nemlig – sammen med løbne i Aså – nemlig tilladelse til at foranstalte totalisatorspil på heste, som de eneste udover af Danske Spil/DanToto i Danmark!!

I travløbene deltager kendte navne som Kent Friborg, Per Juul, Kenneth Andersen og Arne Normann.

Hvert løb er doteret med 3.000 kroner, og det er gratis at starte. Tilmed ydes der et transporttilskud pr startende hest på 100 kroner!!

Der er en særdeles kompetent dommerkomite bestående af Skive og Aalborg-banernes tidligere direktør Jesper Elbæk samt træner Kaj Westergaard.

Desuden er der en ikke mindre kompetent komite af banedommere og voldgift bestående af : Ove Andersen, Biersted, fhv træner Jørn Damsgaard, Biersted, Per Nøhr, Biersted og Henrik Christensen, Biersted.

dommertaarn-Pandrup

Dommertårnet

Download programmet til Pandrup-løbene på dette link .- klik her

http://www.pandrup.dk/uploads/images/PandrupHestevaddelob2014low.pdf

Fra Pandrup Borgerforenings hjemmeside:

Pandrup Hestevæddeløb

Lige siden 1934 har der hvert år været afholdt hestevæddeløb i Pandrup. De første år kun galopløb og hurdleløb (galopløb med forhindringer), men efterhånden også udvidet med travløb og med totalisator. Løbene påbegyndtes i sin tid for at skaffe penge til opførelse af Alderdomshjem og Teknisk Skole, og har da også der foruden, i årenes løb skaffet mange penge til sportsforeninger og spejderkorps.

Det har været et meget stort og kompliceret arrangement hvert år at sætte på benene, bare for en enkelt dag, men det har samtidigt været en fælles arbejdsopgave som arbejdsmanden, håndværkeren, forretningsmanden, dyrlægen og advokaten har kunnet mødes om. Der er ikke noget der ryster så godt sammen, som at slide og svede på samme hammel, og de årlige 10-12 løb har givet byen en presse og en værdifuld omtale i hele Nordjylland, hvis værdi slet ikke kan gøres op.