TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En tåget forestilling

af | Nyheder

Det var ikke meget man kunne se af de første løb på Bornholms Brand Park, hvor tågen lå som et tykt tæppe henover over banen.

Sempre Avanti med John Gommans på vej mod sejren i 3 års Mesterskabet. Foto Torben Ager

3-års mesterskabet, der blev afviklet som 4. løb, var et af de løb, hvor man kunne følge hestene sporadisk på publikumssiden.

Hver gang man kunne spotte feltet var det med Sempre Avanti (Standpoint) med John Gommans i spids, og parret kunne holde hjem til sejr foran en god afsluttende Cimba Brogård med John Mikkelsen.

Med blot to tidligere starter var Sempre Avanti løbets mindst rutinerede hest, men det lod den sig ikke gå på af, og hentede førstepræmien på 10.000 kroner i 1.21.3a/1820 m.

Til Golden League-finalen var tågen næsten lettet, og man kunne følge Spot on La Marc med Ole Møller føre hele vejen til sikker sejr foran Santana Ås med Tom Olsen og Horton med Rene Kjær.

Spot on la Marc (Flirtin Man), der sejrede i 1.20.3, udløste en V5-gevinst på pæne 20.009 kroner.

Kun tre kuponer havde fundet de fem vindere – heriblandt en anpartskupon lavet af Stald KTAS

-Hvad sker der her, synes Spot on La Marc at tænke. Foto Torben Ager