En rævestreg
Undervejs var der ikke meget der tydede på, at Henrik Lønborg skulle kunne vinde 3 .løb på Jydsk Væddeløbsbane med Fox on the Run S, men at holde sig i inderbanen det meste af løbet gav bonus.

Design Hastrup med Casper M. Nielsen var førende undervejs, men det var favoritten Freeze med Jeppe Juel, der midt i opløbet fik overtaget og så ud til at skulle gå mod en sikker sejr.
Så dukkede Fox on the Run S (Great Challenger) med Henrik Lønborg op, og parret gled forbi til sejr i 1.15.4a/1800 m foran Freeze i samme tid.
Fra start havde Henr8k Lønborg taget Fox on The Run S meget roligt og lå sidst i feltet. I stedet for at begynde et angreb gennem anden/tredje spor valgte Lønborg Senior at køre frem indvendigt, og det lod sig gøre indtil han fik ryg på Conair M med Michael Lønborg, der sad i vinderhullet rundt i opløbssvinget.
Conair M faldt i pasgang, da den blev trukket ud til angreb for så at galopere. Det gav angrebsplads til Fox on the Run S.
Som ventet kom dagen til at stå i familien Lønborgs tegn.

Michael Lønborg vandt med de to egentrænede Gladiator (Great Challenger) og talenten Holger Danske (SJ’s Caviar) samt var nummer to med lånehesten Gambler.
Og Henrik Lønborg opnåede udover sejren med Fox on the Run S også en tredjeplads med Gin Rummy.
I øvrigt har Gladiator og Fox on the Run S samme opdrætter i Mikkel Stub og Vibe Haastrup.

Foto Ole HIndby
På Derby25 havde Rene Kjær gjort opmærksom på, at han forventede at have en topchance med Golden Simon (Django Riff), der trænes af Kim Madsen.
Det passede 100% – Golden Simon strøg let uden om førende Gambler i opløbet til sikker sejr i 1.15.4a/1800 m. Vinderodds var pæne 6.32
Det ligner en hest der venter flere sejre til, forude.
Morten Friis indledte dagen med en let sejr med den svenske Net Lane (Bold Eagle), som var en overraskelse til 11 gange pengene – derimod svigtede Skive-træneren senere på dagen med sin favorit, Hendrix, der galoperede kort efter start