TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En ny Staro McMillan?

af | Nyheder

Søren Kolberg købte en 1-årig Zola Boko-hoppe på fredagens auktion i Stockholm, hvor Henrik Lund, Axel Jacobsen, Flemming Reinholdt og Christian Lindhardt også fik en hest med hjem.

Med et hammerslag på 90.000 SEK købte Søren Kolberg Diamond Cut, der er Varenne-hoppen Neklaces femte afkom. Hun har tidligere bragt Aquamarin (1.13,6a-344.000 SEK) og yderligere to heste med rekord bedre end 1.15,5.

Tidligere Århus-træner Henrik Lund købte også en Zola Boko-hoppe, Digestive e. Viking Kronos-hoppen Peach Brandy, der har tre startende afkom med rekord 1.16,5 eller bedre. Pris: 80.000 SEK.

Axel Jacobsen stod for aftenens dyreste danske indkøb, da han for 150.000 SEK investerede i Love You-hingsten America Dream, der er opdrættet af Frank & Preben Sørensen. America Dream er efter Viking Kronos-hoppen Only In America, der bl.a. er mor til Dirty Dancing In (1.12,9a-912.000 SEK).

Dyrlæge Flemming Reinholdt (ejer af Dirty Cash, E Type Cash m.fl.) købte hingsten Borups Viking (Prodigious) for 30.000 SEK. Moderen, General November-hoppen Borups Guldas fire ældste afkom har alle startet og står alle med rekord 1.15,5 eller bedre.

Endelig fik Christian Lindhardt for 40.000 SEK Wishing Stone-hingsten Flint Stone med hjem til Skive. Flint Stone er opdrættet af Frank & Preben Sørensen og navnet bliver nok en udfordring pÃ¥ længere sigt, idet Pauli Andersen har en hest med samme navn i træning – dog stavet Flintstone …

Svenske Flint Stone er efter den amerikanske hoppe Fine Fizz (Yankee Glide) hvis hidtil bedste afkom er Nowheres Avenue (1.14,7a-174.000 SEK).

Kriterieauktionen fortsætter i dag lørdag, hvor de sidste 138 heste kommer under hammeren. Første hest går i ringen kl. 20.

Auktionskatalog: KLIK HER