TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En norsk succeshistorie

af | Nyheder

I et vigende spillemarked kunne norsk travsport lørdag notere sig for en omsætningssucces, da man valgte at flytte V75-løbene på Bjerke til om aftenen. Dansktrænede heste hentede 100.000 kroner i præmier.

Norske spillere tog godt imod lørdagens koncept, hvor de om eftermiddagen kunne spille til de svenske V75-løb og om aftenen spille til egen V75-pulje til løbene på Bjerke.

5.7 mio. kroner blev der spillet ind i den svenske V785-pulje fra Norge og om aftenen nåede omsætningen i den norske V75-pulje op på 12.2 millioner kroner.

I alt blev der til løbene på Bjerke omsat for 16.9 millioner kroner og lægger man spillet det svenske V75 oveni når man op på en samlet omsætning på 22.6 millioner kroner.

Det er 1.2 millioner kroner bedre end da man i fjor kørte V75 om eftermiddagen på Bjerke, og dengang kørte et løb mere end man gjorde i aftes!

Elite BR vinder overraskende, mens Trophy Spring i inderbanen bliver nummer tre

Bo Westergaard og Morten Juul var på plads med hhv. 6 og 3 heste, og bedst klarede Bo Westergaards Elite BR (Muscles Yankee) med Tom Erik Solberg, der overraskende vandt i 1.14.6a/2100 m – præmie 40.000 kroner.

Elite BR var der ikke den store tiltro til, og den gav odds 24,35 som vinder.

I dette løb var Morten Juuls Trophy Spring med Eirik Høitomt nummer tre i 1.14.9a – 12.000 kroner, mens ID Entity med Bo Westergaard var sidst i 1.17.0.

Det var ikke Bo Westergaards aften som kusk.

Han var storfavorit med Don Anton, der måtte tage til takke med en tredjeplads i 1.14.9a/1609 m – præmie 12.000 kr., mens han blev nummer seks med Umbra i 1.16.5a/2100 m – præmie 4.000 kroner i et løb, hvor staldkammeraten Livi Lady med Tom Erik Solberg besatte andenpladsen i 1.16.0a – præmie 20.000 kroner. Her var Morten Juuls Dominique AP med Eirik Høitomt nummer tre i 1.16.3 – præmie 12.000 kroner.

Bo Westergaard galoperede med Macro Star og mens Morten Juuls Holland med Eirik Høitomt endte uplaceret fejlfrit.

I alt indkørte de dansktrænede heste 100.000 kroner.