Det lykkedes hverken Repay Merci eller Magiccarpetride at kvalificere sig til finalen i afdelingsløbet Energima Cup på Bjerke , men Repay Merci var meget tæt på at gøre det.
Der var en mulespids til forskel i Patricia Hastrups favør i forhold til Repay Merci i kampen om den fjerdeplads, der gav adgangsbillet til finalen i Energima Cup på Bjerke Travet søndag eftermiddag.
De to danske heste havde dog intet at sige i kampen om sejren, som franske Coquin Bebe (Rancho Gedé) med Jorma Kontio tog sig af i 1.10.7a/1609 m foran King City med Ôrjan Kihlström, også i 1.10.7, mens Photo Lavec med Tom Erik Solberg besatte tredjepladsen i 1.10.9.
Derefter var det de to danske, Patricia Hastrup med Åsbjørn Tengsareid og Repay Merci udkæmpede en tæt kamp om fjerdepladsen, som Patricia Hastrup altså akkurat sikrede sig i 1.11.2. Der var hhv. 12.000 og 8.000 kroner i præmier.
Løbets tredje danske islæt, Valokaja Hindø med Magnus T. Gundersen kom på femtepladsen i 1.11.5.
I den anden afdeling forsøgte Anders Pedersen-trænede Magiccarpet Ride med Erik Adielsson at skaffe sig finalebillet, men forgæves.
Magiccarpetride sluttede på en femteplads i 1.11.4 og fik også 8.000 kroner i præmie.
Denne afdeling vandtes sikkert af Donatomite (Donato Hanover) med Frode Hamre i 1.10.7a/1609m foran Deep Sea Dream i 1.10.8, Â Quick Fix i 1.10.9 og French Laundry i 1.11.0.