Hvem bestemmer i dagens danske travsport? Er det Hestesportens FinansieringsFond, Dansk Hestevæddeløb eller Dansk Travsports Centralforbund. Vi ser historikken og på sportens administrative opbygning.

Der var engang, hvor alting var meget lettere.

Travsporten var Danmarks næststørste publikumssport, og hver søndag flokkedes tusinder for at overvære løbene på banerne rundt om i landet.

Fra en spæd begyndelse på Charlottenlund Travbane i 1891 voksede travsporten sig stor og med etableringen af Billund Trav i 1971, må man sige, at hver landsdel nu havde sin egen travbane.

Dengang var Dansk Travsports Centralforbund sportens øverste myndighed, og stod for udarbejdelse af løbsreglementer og kontakter til myndighederne.

Banerne var enten ejet af medlemmerne som f.eks. Charlottenlund Travbane – eller af aktieselskaber – som f.eks. Billund.

Indtægterne til banernes drift kom overvejende fra spillet i totalisatoren på de enkelte baner samt fra ganske få indskudsboder i lokalsamfundet, hvor indskuddene skulle være gjort senest dagen før løbsdagen.

Konkurrencen om tilskuernes gunst blev dog større og større.

Nu var det ikke kun spørgsmålet om at vælge mellem hjemmekampen på det lokale stadion eller om at gå til trav.

Familielivet udvikledes sig, antallet af muligheder for fritidsinteresser steg – og samtidig blev det dyrere og dyrere at have travsporten som hobby.

Da Lotto og Casino-spil i slutningen af 80-erne blev introduceret i Danmark, fik travsporten sit første alvorlige skud for boven.

Nu kunne man hver uge vinde millioner i Lotto og man kunne hente store gevinster i hurtige spil på casino’erne.

Væddeløbssporten fik forhandlet sig frem til en årlig kompensation for den påførte konkurrence – beløbet var cirka 20 millioner kroner, der blev fordelt banerne imellem.

Desværre blev pengene ikke altid brugt lige fornuftigt, idet man ikke fordelte dem efter behov, men efter en fordelingsnøgle så enhver bane vidste, hvor mange penge man kunne forvente fra denne fond.

DanToto oprettes

En del af pengene var dog øremærket til oprettelsen af spilleselskabet DanToto, og DanToto-konceptet blev introduceret i 1991 og var fra start en stor succes.

Nu kunne man i indskudsboder landet over spille on-line til løbene på de danske baner og pludselig så vi omsætninger på op mod 1.5 millioner kroner til provinsbanerne, som ellers havde haft 300.000-400.000 kroner i dagsomsætninger.

Til gengæld faldt omsætningen på Charlottenlund Travbane, fordi det var især københavnerne, der stak ud i DanToto ugen igennem.

I 1996 udbyggede man DanToto-konceptet med TV-kanalen Racing Live, der var banebrydende, idet det var den første digitale TV-kanal i Danmark.

Men det gav ikke det ventede boost i spillet og op mod århundredeskiftet tog man kontakt til ATG i Sverige med henblik på et samarbejde omkring V75-spillet.

DanToto ville gerne tilbyde et spil med en millionpulje på det danske marked, men der var en alvorlig hurdle, der skulle overvindes.

Det krævede en lovændring.

Daværende Skatteminister Ole Stavad var ikke indstillet på, at ville køre den ønskede lovændring igennem.

Udelukkende for at beskytte Danske Tipstjenestes (nu Danske Spil) guldkalv Lotto.

Man frygtede at et V75-spil ville gøre et stort indhug i Lotto-omsætningen og dermed udhule Tipstjenestens overskud.

I stedet skulle der nu laves et samarbejde mellem Hestesporten og Tipstjenesten, og det skete ved at Tipstjenesten overtog DanToto med start fra den 1. juli 2000.

HFF oprettes

Desuden oprettede man Hestevæddeløbssportens FinansieringsFond (HFF), der fik en startkapital på 50 millioner kroner. Desuden skulle Hestesporten til drift tilføres omkring 100 millioner kroner årligt fra Tipstjenesten..

Forventningerne var store – målet var at fordoble den samlede omsætning på spil på heste op til 850 millioner kroner i løbet af få år.

Men det lykkedes ikke rigtigt -og det på trods af, at Tipstjenesten i forbindelse med overtagelsen af DanToto havde fået tilladelse til at udbyde det svenske V75 og i øvrigt spil til udenlandske baner i en lovændring!

I 2003 kom Hestesporten derfor på Kulturministeriets fordelingsnøgle for tips og Lottomidler og det har man været lige siden.

Men med den nylige stemmeaftale om en ny fordelingsnøgle vil Hestesporten – når stemmeaftalen ophøjes til lov- fremover modtage sit kraftigt beskåret tilskud fra et aktstykke – som beskrives således

Folketinget tildeler hvert år ministerierne et beløb over finansloven. Beløbet skal dække de udgifter, ministeriet har inden for sit arbejdsområde. Hvis en minister har brug for flere af statens penge, f.eks. til nye projekter, kan ministeren sende en ansøgning til Folketingets Finansudvalg. En sådan ansøgning kaldes et aktstykke. Finansudvalget vurderer ansøgningen og beslutter, om ministeren kan få de ekstra penge.

Det er HFF, der modtager pengene fra Kulturministeriet, og som derefter forvalter dem ud fra følgende ideologi

HFF har til formål at udvikle dansk hestevæddeløbssport og sikre det fornødne økonomiske fundament for at synliggøre sporten. Herved forstås, at der skal tilføres penge til drift og udvikling af baner, løbspræmier, avlsarbejde, etablering og vedligeholdelse af faste anlæg på baner samt drift af sportens organisationer.

HFF har således et ansvar over for Kulturministeriet, at de penge der tildeles Hestesporten bruges fornuftigt og til fremme for sporten.

HFF ledes af bestyrelse på fem personer -trav og galopsporten har hver udpeget deres repræsentant, mens Kulturministeriet har udpeget tre bestyrelsesmedlemmer.

Fortsættelse følger