TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En kommende publikumstræffer!

af | Nyheder

Den 17. august forventer Solvalla at have premiere på en ny startvogn, som udover banens starter får plads til 9 tilskuere, der således får mulighed for at opleve en start på nærmeste hold.

Det er ikke ualmindeligt at en enkelt publikummer får lov til at kære med i en startvogn og dermed få oplevelse af at være en del af væddeløbet i en af de mest spændende faser, starten.

Men det har aldrig været sat i system, og det projekt som Solvalla nu er i gang med at føre ud i livet er så vidt vides det første af sin art i verden.

Sådan ser Solvallas nye startvogn ud, før opbygningen er begyndt. Foto Kanal 75

Sådan ser Solvallas nye startvogn ud, før opbygningen er begyndt. Foto Kanal 75

Banen har netop indkøbt en stor amerikansk bil, en Doge Ram 3500 Crew Cab, der nu skal opbygges som startvogn, men også med 9 siddepladser på ladet.

De 9 siddepladser indkapsles i en plasticskal, således at de siddende har et godt udsyn – glasset mod hestene bag startvingen bliver dog af et materiale, der gør man ikke kan se ind, men godt se ud.

Dette for at ivrige tilskuere i plastickapslen ikke skal kunne forskrække hestene bag startvognens vinger.

Modelfoto at Solvalles nye startvogn med plads til 9 tilskuere på ladet. Foto Kanal 75

Modelfoto at Solvallas nye startvogn med plads til 9 tilskuere på ladet. Foto Kanal 75

Det kommer til at koste at få lov til at køre med i startvognen, men hvor meget er endnu ikke fastsat.

Til gengæld ved Solvalla, at det koster cirka 1.2 millioner SEK før den nye startvogn kan tages i brug den 17. august, hvor man afvikler storløbet, Jubileumspokalen.