TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En god handel

af | Nyheder

I 2011 købte Lutfi Kolgjini åringen Radieux på en italiensk auktion for 23.000 Euro. I aftes solgte han den for 180.000 Euro på Prix d’Amerique-auktionens sidste dag. Og ind i mellem har Radieux udviklet sig fornuftigt og har tjent 68.828 Euro.

Kolgjini gjorde en god handel med Radieux

Kolgjini gjorde en god handel med Radieux

Radieux (Love You) blev den dyreste solgte hest på fredagens auktion på Vincennes. 180.000 Euro – eller 1.33 millioner danske kroner – måtte den store belgiske hesteejer, Campus – RPF BVBA betale for Radieux.

Men allerede i eftermiddag kan Radieux begynde at betale investeringen tilbage.

Den starter i  6. løb på Vincennes, hvor den regnes for at være en af favoritterne!

Det største bud på auktionen var 220.000 Euro, men det var et tilbagekøb på den 5-årige vallak Akido (Love You), der har rekord 1.13.6 og tjent tæt på 90.000 Euro.

Fire heste blev solgte til priser over 100.000 Euro – 745.000 kroner. Og duover Radieux var det:

Næstdyrest med et hammerslag på 175.000 Euro blev Jean-Etienne Dubois’ Armstrong Jet (Love You) – den er helbroder til Quaker Jet, der nu har stor succes som avlshingst.

5-årige Armstrong Jet har rekord 1.13.3 og har tjent 88.940 Euro.

150.000 Euro kostede A Nous Trois (Orlando Vici), som har været ejet og trænet af Louis Baudron – Jean Pierre Dubois barnebarn.

Den 5-årige hingst har rekord 1.13.8 og har tjent 134.830 Euro.

Louis Baudron solgte også den 3-årige Conga (Goetmals Wood) for et sekscifret beløb – nemlig 115.000 Euro.

Conga, har startet fem gange og har vundet enkelt sejr, sat rekord 1.17.7 og har tjent 11.510 Euro.

Fredagens handel var skuffende i forhold til i fjor.

Kun godt og vel halvdelen af de præsenterede heste blev solgt og gennemsnitsprisen på fredagens auktionen faldt med 10,25% til 30.607 Euro. I fjor var den 34.101 Euro.

Fredagens negative resultat betød, at resultatet for hele auktionen sluttede med en nedgang på ikke mindre end 21%,  idet gennemsnitsprisen over de tre dage blev på 15.900 Euro mod 20.098 i for.

Se mere om auktionen på auktionsfirmaets hjemmeside – klik her