TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En god dag på kontoret for Birger Jørgensen

af | Nyheder

Danmarks oftest sejrende travkusk Birger Jørgensen havde en fin dag på Charlottenlund Travbane, hvor han vandt fire af dagens 9 løb.

Birger Jørgensen vandt fire sejre. Foto Burt Seeger

Birger Jørgensen bliver landschampion igen, igen.

Det bliver så for 32. gang!

Imponerende!

Fire sejre denne fredag på Lunden!

Birger Jørgensen har dermed vundet 141 sejre i 823 starter i år, og meget skal gå galt, hvis ikke han når at forbedre resultatet fra 2017, hvor han vandt 144 sejre i 821 starter.

Det er ellers bedste resultat de sidste tre år.

Birger Jørgensen indledte fredagens program med at vinde med to af Morten Melins heste.

Debutanten, Global Affinity (Explosive Matter), der godt nok var noget kantet i gangarten, men holdt sig i trav hele vejen og sejrede let i 1.19.7/2000 m – og derefter med Tour Eiffel (Qwerty), der sad i spids efter 400 meter – og derefter spadserede sejren hjem.

Apapmand var fin ved sejren i Hesteejerpokalen
Foto Burt Seeger

I Hesteejerpokalen var Birger Jørgensen storfavorit med Anders F. Jensen-trænede Apapmand (Ens Snapshot), som vi ikke så meget til før i opløbet.

Det er jo også her pengene deles ud og Apapmand strøg uden om feltet på elegant vis sikker sejr i 1.14.7/2560 m.

Derimod måtte Birger Jørgensen kæmpe mere for sejr nummer fire, som han tog med Nicole Marsings Catch The Day (Trophy Catch).

Det var førende Elbow med Steen Juul, der strittede godt imod, men til slut var Catch the Day den stærkeste, og den sejrede i 1.15.5/2020 m.

Steen Juul måtte her nøjes med en andenplads.

Det måtte han også i løbet forinden med Ecco CN, der trods en god afslutning ikke kom forbi Cody S (Ganymede) med Rene Jonassen. Duoen fik begge noteret 1.13.5a/2000 m – dagens hurtigste notering.

Til gengæld kunne Steen Juul afslutte dagen med at vinde med Karina Rindoms Pure Poison (Gidde Palema) og med Amalie Pihls Zillawinn (Scarlet Knight).

Axel Jacobsen kom også på æresrunde, da han lidt overraskende kunne vinde med Didi Hansens Baloo Ice (Torvald Palema), mens det var efter bogen, at Rene Kjær kunne bringe Maria Hansens Everest Laser (Dream Vacation) først over stregen.