TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En god begyndelse

af | 14. dec 2018 | Nyheder

Set med danske øjne startede løbsdagen på Bergen Travpark torsdag aften særdeles fint.

Aftenens 1. løb blev vundet af Great Challenger-sønnen Roberto med Rolf Tvedt i sulkyen. Roberto sejrede sikkert i 1.17.3a/2100 m og fik 18.000 NOK i præmie.

Det var tredje sejr i år i 20 starter, og det har kastet ialt 156.000 NOK af sig,

I alt har Roberto tjent 609.000 NOK i karrieren.

Roberto, der er opdrættet af Casper Jensen, blev solgt til Norge som 3-åring.

Det blev til endnu en dansk sejr i 2. løb, hvor 4-årige Chris K (Dream Vacation) i karrierens 26. start endelig kom først over stregen.

Chris K sejrede for Einar Ludvig Eriksen i 1.16.6a/2100 m og fik 14.000 NOK for sejren.

I dette løb var en anden dansk 4-åring, CR Seven nummer tre.

Chris K, der er opdrættet af Hans Kurt Jensen, rundede 100.000 kroner i indtjening ved sejren – helt nøjagtigt har han nu tjent 100.550 NOK i de 26 starter.

Chris K indledte sin karriere for et år siden hos Pauli Andersen i Aalborg, men blev solgt til Norge et par måneder senere.