TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En “frækkert” på besøg i Lunden

af | 13. maj 2017 | Nyheder

Sidste år var undertegnede en tur på Meadowlands sammen med min bedre halvdel Helle og under besøget i “paddocken” (staldene) forelskede Helle sig “head over heals” i den lille 3-årige hingst Hillman.

Han var så meget hingst og gik på “5 ben” det meste af tiden og var i det hele taget en rigtig lille frækkert, som ifølge staldpigen – som vi havde en lang snak med – gik mere op i alt omkring sig end i travløbene.

Der blev taget nærmest et helt memorycard fuldt af billeder som blev fulgt op af billeder fra vindercirklen for den lille Muscle Hill-søn gik jo til Helles store jubel ud og vandt sit løb på USAs nationalarena.

Disse billeder endte på Facebook, hvor hendes uforbeholdne kærlighed til denne lille frækkert blev udpenslet så en anden næsten blev helt jaloux.

Da jeg tirsdag kunne fortælle hende, at han var solgt til Stall Zet og skulle starte søndag på Lunden blev der først jublet, men jubelen dalede til kulkælderen, da hun fandt ud af, at hun havde vagt på søndag på sit arbejde.

Nu bliver det jo ikke det samme bare at se ham på en optagelse som hvis vi havde været der, var beskeden, men vær sikker på, at såfremt han vinder søndag eftermiddag så bliver der jublet et sted på Falster……