TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En dyr uge for fynsk amatør

af | 20. nov 2023 | Nyheder

Den 22-årige fynske amatørkusk Ruben Kristensen har inden for en uge fået bøder på tilsammen 2.400 kroner samt udelukkelse fra løbsdeltagelse i 3 uger!

Ruben Kristensen. Foto Hesselborg Foto

Fra mandag den 13. og til og med denne mandag den 20. november har Ruben Kristensen startet i løb på banerne i Aalborg, Aarhus, Skive og Odense – og på hver bane har dommerne haft blik for hans kørsel.

I Aalborg var bøden på 300 kroner for ikke at holde bane i opløbet med Livi Moon

I Aarhus kom der en bøde på 200 kroner for ikke at føre feltet korrekt op med DJ KK

800 kroner samt en syv dages udelukkelse lød dommen i Skive på for ureglementeret drivning bag Fastandfurious P H, der blev nummer to i løbet og i dag var der igen 800 kroner i bøde og nu en skærpet udelukkelse på 14 dage for ureglementeret drivning på Smooth Ride.

2.400 kroner for en ung mand – det er mange penge!

Burde han ikke have valget mellem pengebøde og en længere udelukkelse?