TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En dårlig generalprøve for de fleste

by | 26. May 2021 | Nyheder

4-års hoppe løbet på Billund Trav, der af flere kandidater til Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix blev brugt som en sidste test inden 4 års Hoppe Prøven i juni, blev vundet af svenske Maroma Wibb.

Det var ingen overraskelse, at Lars Marcussens Maroma Wibb(Maharajah) med Michael Lønborg kunne vinde 4-års Hoppeløbet på Billund Trav.

Efter Jeppe Juels  I Want You All var slettet på grund af forkølelse, var Maroma Wibb spillet til favorit, og den lille hoppe indfriede forventningerne efter at være blevet bragt til spids efter 700 meters kørsel.

Maroma Wibb (Maharajah) har det bedst i et jævnt tempo undervejs, og det sørgede Michael Lønborg for at holde med , og selv om Freja Skovsende med Morten Friis kom tæt på til slut, var sejren aldrig i fare.

De fik begge noteret 1.15.4a/1900 m.

Maroma Wibb med Michael Lønborg vinder foran Freja Skovsende med Morten Friis. Foto Kjeld Mikkelsen/KM Foto

Til gengæld kunne Maroma Wibb nok have fået problemer med Kaj Jensen-trænede Freestyle med Casper M. Nielsen, der sad i vinderhullet over mål med masser af kræfter i behold!

Lille Facebook med Hussein Kassir angreb godt i opløbet, men det bed ikke nok og den sluttede på en fjerdeplads foran Feba med Jeppe Rask, mens Flora med Kasper K. Andersen, der undervejs sad sidst, nåede sjettepladsen efter lidt trafikproblemer ned gennem opløbet.

Fighter KK med Rene Kjær sås aldrig med chance i løbet – det gjorde heller ikke Fox on the Run med Jan Dahlgaard, der galoperede lidt ind i opløbet, men sæsondebutanten Frontrunner Shadow med Birger Jørgensen var tæt på at galopere ind i opløbssvinget, men derefter fandt rytmen for så at galopere ødelæggende på opløbshjørnet.