TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

EM: Sjetteplads til Mariann

af | Nyheder

Mariann T. Nielsen sluttede på en sjetteplads i kampen om Europamesterskab for kvindelige travamatørkuske – men var faktisk blot tre points fra en bronze-medalje.

Da de to sidste løb i EM-konkurrencen i dag blev afgjort på den finske bane Jokimaa, avancerede Mariann T. Nielsen fire pladser og sluttede på en sjetteplads i det samlede resultat.

Mariann T. Nielsen var spillet til næstfavorit i 1. løb på Jokimaa med Vincere, men sluttede på en syvendepplads.

Derimod gik det bedre med 338:10-oddseren Joker Photo, der blev nummer tre.

I alt samlede Mariann T. Nielsen 28 points – samme pointtal som deltagerne fra såvel Finland som Belgien, men da disse havde bedre placeringer i løbene end Mariann T. Nielsen blev det til en sjetteplads til den danske pige.

Tre points til Marion mere havde givet en dansk bronze-medalje!

Spanske Maria Barcelo sikrede sig EM-titlen ved at vinde det sidste løb og dermed kom hun op på 45 points.

Hollandske Hiltje Tjasimaa blev nummer to med 44 points.

På tredjepladsen norske Amanda Robertsson med 30 points.