Hill’s Angel – en lillesøster til Empire, der er en af favoritterne til Jydsk 3-årings Grand Prix, er netop blevet godkendt i prøveløb i Italien!
Den 2-årige hoppe, Hill’s Angel (Muscle Hill – Gossip Gal) ejes og er opdrættet af Panamera Racing, der har sendt hende i træning hos Erik Bondo i Italien.
Torsdag var Hill’s Angel i prøveløb på 800 meter-banen, Montecatini, hvor hun let blev godkendt i 1.19.8a/1640 m.
Hill’s Angel er tilkørt hos Ulrik Christoffersen på Skovbo, men har siden januar måned været i træning hos Erik Bondo, hvor Panamera Racing også har de to franske 2-åringer, Howdy Partner (Repeat Love – Action Replay v. Ready Cash) samt Humble Stance (Repeat Love – Bubble Jet v. Password) i træning – de skal også snart gå prøveløb.
På Selected Sales sælges i øvrigt en helsøster i blod til Howdy Partner, kat. Nr. 22 Illusion – se katalogside klik her
Illusion er efter Love You og på en Ready Cash-hoppe .- i blod det samme kryds, der har givet f.eks. Bold Eagle!
Svenskregistrerede Hill’s Angel, der er lillesøster til de to helbrødre, Derbytoeren Aron the Baron og til Empire, der nu har vundet 3 sejre i 4 starter, skal have et par starter i Italien inden hun vender tilbage på vore breddegrader.