TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Empire vandt!

af | 27. dec 2019 | Nyheder

Danske Empire kørt af franske Franck Nivard og trænet af svenske Tomas Malmqvist vandt det store 3-årsløb, Prix Chateau de Chinon på Vincennes – danskejede All Wise As nummer fem.

Der blev spændende til slut – meget spændende.

Vandt Empire??

Hvad der ved indgangen til opløbet lignede en sikker sejr til Leif Hansen og Judy Pålssons Empire kom i fare op mod mål, hvor næstfavoritten Galilea Money med Jean Michel Bazire kom tættere og tættere på den danske Kriteriumvinder, og da hestene passerede målstregen var de side om side.

Men kunne ane en fordel til Empire, og resultatet kom da også rimeligt hurtigt efter målgangen.

Indvendige Empire vinder foran Galilea Money. Foto Gerard Forni

Vinder: Empire med Franck Nivard.

Undervejs sad Empire i andet/tredje par udvendigt, men blev sendt frem i angreb allerede med 1200 m tilbage.

Fra start var det danskejede All Wise As med Gabrielle Gelormini, der hurtigt sad i spids, men efter 1000 meter den afløst af Gesira med Alexandre Prat.

De første 1200 m efter 1.14.9 – og efter 1700 m 1.14.8 og her var Empire nu nået frem udvendigt for førerhesten.

Snart overtog Empire føringen og opløbssvinget rundt var den i klar føring og så ud til at være på vej mod en overlegen sejr.

Op mod mål gik Empire dog noget i stå og bagfra nærmede Galilea Money sig stærkt.

Den nåede dog ikke at fange Empire, der sejrede i 1.14.3/2700 m foran Galilea Money i samme tid, mens Gemme de Busset med David Thomain blev nummer tre i 1.14.6.

Erik Bondo-trænede All Wise As sad fanget i ryg på den trætte Gesira ind i opløbet, men Gelormini fandt angrebsplads og All Wise As nåede frem til femtepladsen i 1.14.9.

Ejer Leif Hansen, træner Tomas Malmqvist og Enpire efter fredagens sejr på Vincennes

Empire, der fik 36.000 Euro for sejren, var spillet som storfavorit til odds 1,90 i vinder og 1,20 i Plads.

All Wise As fik 4.000 Euro for femtepladsen