TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Empire tvivlsom starter i Aalborg Store Pris

af | Nyheder

Træner Tomas Malmqvist har endnu ikke besluttet om derbyets storfavorit, Empire skal starte i Derbyrevanchen , Aalborg Store Pris den 20. september.

Empire med sin træner Tomas Malmqvist.
Foto Karsten Kanding Christrup

Det er usikkert, hvornår den slagne derbyfavorit Empire starter næste gang.

-Aalborg Store Pris er en mulighed men jeg har ikke bestemt mig endnu, fortæller hestens træner Tomas Malmqvist lørdag morgen i telefonen fra Frankrig.

Empire er kommet fint over derbyet. Jeg var tilfreds med hans præstation, men ikke med resultatet. Det var i det forkerte løb han galoperede, fortsætter Tomas Malmqvist.

-Det er også fifty-fifty om Eric The Eel starter i Aalborg Store Pris. Jeg giver ham godkendt for fjerdepladsen i derbyet.

-Det var utur med Expensive Attitude i Dansk Hoppe Derby. Hun kom aldrig til og var helt frisk i mål, så derfor startmeldte jeg hende dagen efter til V75-løbene i dag, hvor jeg håber hun kan være med fremme selvom sporet er dårligt, siger Tomas Malmqvist.

– Omkring en start i Aalborg gælder det samme for hende som Empire og Eric The Eel-  det kan både blive ja eller nej til weekenden om et par uger,  siger Tomas Malmqvist.

I dag starter jeg også treåringen Cena på Jägersro med Ken Ecce i sulkyen. Jeg bliver selv i Frankrig, hvor vi har tre heste til start. På Vincennes er det Holy Water og i provinsen Crack Atout og Panameras Howdy Partner,  slutter Tomas Malmqvist.