TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Empire og Eric the Eel kæmper om andenpræmien på 21.250 Euro

af | Nyheder

Med verdens bedste traver, Face Time Bourbon på startlinjen i eftermiddagens Prix Marcel Laurent på Vincennes kommer de to danske 4-åringer, Empire og Eric the Eel til højst at kæmpe om løbets andenpræmie – og det kan blive svært nok endda.

Prix Marcel Laurent er et løb over 2100 meter auto, doteret med 85.000 Euro og forbeholdt 4 og 5-årige travere.

Gennem årene har mange store navne vundet løbet,

Ready Cash vandt det således både i 2009 og 2010 og i 2012 sejrede danske Partout Simoni foran Timoko!

Traders, der sejrede i 2016, har løbsrekorden med 1.10.1a.

I fjor sejrede Vivid Wise As med Björn Goop i 1.10.7a

Når løbet i eftermiddag køres som 2. løb på Vincennes med start klokken 14.25 er der 11 heste til start efter afbud fra norske Rebella Matters.

Årets Prix d’Amerique-vinder Face Time Bourbon med Björn Goop bliver skyhøj favorit til førstepræmien på 38.250 Euro, og ret beset er der blot andenpræmien på 21.150 Euro at køre om for løbets øvrige deltagere.

Feltets to danske deltagere, 10 Eric the Eel med Adrien Lamy og 11 Empire med David Thomain, trænes begge af Tomas Malmqvist, og er ude på en hård opgave.

Men umuligt er det ikke, at en Empire i fin form vil kunne vise sig bedst bag Face Time Bourbon.

Empire og Eric the Eel er ikke de eneste danske heste, der er til start i eftermiddag på Vincennes.

I 7. løb starter Panamera Racings Humble Stance med Adrien Lamy – den er i Paris-Turf tippet som nummer fire.

Oprindeligt var det først annonceret, at Prix Marcel Laurent skulle være torsdagens Quintet -(5+) løb, men det har man ændret, og som nævnt køres løbet som 2. løb.

I stedet er Prix de Cognac blevet Quintet-løb – det køres klokken 13.50 og tegner til et opgør mellem 8 Echo de Chanlecy med Tony le Beller og 16 Douxor de Guez med Christophe Martens.

DanToto har spil til hele løbsdagen på Vincennes.