TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Empire indfriede forventningerne

af | Nyheder

Tomas Malmqvist-trænede Empire med Ken Ecce vandt som ventet Dansk Trav Kriterium fulgt af Emoji og Extreme.

Empire med Ken Ecce vinder Dansk Trav Kriterium 2019. Foto Burt Seeger

Empire (Västerbo Prestige), der ejes af Leif Hansen og er opdrættet af Panamera Racing, satte søndag eftermiddag en tyk streg under sin position som E-årgangens bedste hest, da den vandt en sikker sejr i Dansk Trav Kriterium.

Vindertiden 1.14.1a/2500 m var en tangering af løbsrekorden, som Winston Sisa indehaver.

Empire i spids i Dansk trav Kriterium foran Encore Cloc. Foto Burt Seeger

Efter kort føring af Encore Cloc med Henrik Lønborg overtog Empire og Ken Ecce føringen efter 500 meters kørsel, og siden var det spil til et mål.

Emoji med Birger Jørgensen kom frem udvendigt for Empire, og stred tappert til mål og klarede andenpladsen kort foran Steen Juul-trænede Extreme med Jeppe Juel, der fandt plads indvendigt. Begge noteredes for 1.14.5.

Erling med Knud Mønster sad undervejs godt til i andet par udvendigt, blev sendt i angreb med 500 meter tilbage. Den kunne dog ikke fuldføre og sluttede på fjerdepladsen i 1.14.8

De sidste to præmier gik til Express AP med Morten Juul – ogsÃ¥ i 1.14.8  og E Type Cash med Flemming Jensen i 1.15.0.

Løbets næstfavorit, Eric the Eel med Johan Untersteiner var godt med fra start, men galoperede i et forsøg på at nå frme til spidsen efter 100 meters kørsel.

I totalisatoren gav Empire 1,39 i odds – det laveste vinderodds siden Rusty Dust sejrede i 2011 til odds 1,30.

Hos Oddset kunne man inden Kriteriumsprøven få et fastodds på Empire på 3.55!

Se vores historie fra den 20. september – klik her

Foto Burt Seeger

Empire har nu startet 8 gange og har sejret 6 gange og 2 andenpladser og med dagens førstepræmie på 340.000 kroner har Empire nu tjent 651.860 kroner.