TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Empire fra spor 9

af | Nyheder

Kriterium-vinderen Empire med Björn Goop fik udvendigt startspor i lørdagens Prix de Mansle på Vincennes, hvor også Stald Ritas Grand Art er til start.

14 heste kommer til start i Prix de Mansle, der er et 3-årsløb, Gruppe III-doteret med 70.000 Euro og køres på distancen 2100 meter auto.

Tomas Malmqvist-trænede Empire, der får Björn Goop i sulkyen, skulle atter være i orden efter den skuffende indsats den 13. november, og vil givet blive en af favoritterne i lørdagens løb, selv om en anden billedskøn hingst, Gu d’Heripre med Frack Nivard nok bliver kæmpefavorit

Udover Empire, der ejes af Judy Pålsson og Leif Hansen, så kommer Stald Ritas franske 3-åring, Grand Art med Matthieu Abrivard også til start.

Den har trukket spor 10 – indvendigt i anden række bag startvognen.

Udover Empire er der tre italienske samt en tysk 3-åring i startlisten.