TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Empire, Eric the Eel og Grand Art kommer i hård konkurrence

af | 20. dec 2021 | Nyheder

På søndag køres Prix de Tenor de Baune på Vincennes – et løb for 5-årige travere og vinderen får startplads i Prix d’Amerique! Tre danskejede heste er formeldt til løbet.

Belønningen er stor, men konkurrencen bliver hård!

Prix Tenor de Baune på Vincennes er for 5-årige travere og for vinderen er det et short cut til en plads i Prix d ’Amerique-feltet.

18 heste er formeldt til løbet, der køres 2. Juledag, den 26. december på Vincennes over 2700 meter volte og med en samlet præmiesum på 100.000 Euro.

Blandt de 18 heste er tre danskejede – de to Tomas Malmqvist-trænede Empire og Eric the Eel samt Erik Bondo-trænede Grand Art.

Empire er allerede startmeldt med Eric Raffin i sulkyen.

Efter otte sejre i træk er den italienske hoppe Ampia Mede SM, der trænes af Fabrice Souloy, forhåndsfavorit til sejren.

Ganymede-datteren har løst de opgaver, hun er stillet på og har gjort det ret så overbevisende.

Hidtil har det været Franck Nivard, der har siddet i sulkyen, og det gør han nok også på søndag selv om Souloy måske også sende Gu d’Heripre til start.

Gu d’Heripre, der var nummer tre i Prix d’Amerique 2021, men som efter en sejr den 17. april gik i stykker, er klar til at genoptage løbskarrieren. Hidtil har det været Franck Nivard, der kørt ham, om end Nicolaj Ensch også har været i sulkyen bag den røde hingst.

En hed kandidat til sejr på søndag er også Ganay de Banville med Jean Michel Bazire, der allerede har kvalificeret sig til start i Prix d’Amerique – det gjorde den ved en tredjeplads i Prix de Bretagne.

Så det er et skrapt selskab den danskejede trio kan forvente at møde på søndag.