TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Emoji næstfavorit i Gulddebut

af | 9. jul 2022 | Nyheder

I eftermiddag starter Flemming Jensen for første gang Emoji i den svenske Gulddvision på Halmstad.

Emoji med Flemming Jensen Foto Ole Hindby

Efter en andenplads i Mesterskab for Danmark og en suveræn sejr i banerekordtid på Jydsk Væddeløbsbane, skal Stald Praems Emoji (Broad Bahn) med Flemming Jensen nu spise kirsebær med den svenske Gulddivision i eftermiddag på Halmstadtravet.

Emoji har trukket spor 1 på distancen 2140 meter og ved middagstid er han spillet som næstfavorit på 17%.

Favorit er 11 Amiral As (Ready Cash) med Ôrjan Kihlström, der er spillet på 26%.

Derby25 har lavet et interview med Flemming Jensen om hans vurdering af Emojis muligheder – se indslaget på dette link – klik her

En anden af dansk travsports topheste, Festival of Speed med Steen Juul  kunne også havde været med i Gulddivisionen, men Juul valgte i stedet at starte sin nybagte danske mester i et 5-årsløb – også over 2140 meter auto.

Der kommer kun fem heste til start, men konkurrencen er hård fra såvel Ônas Prince med Per Nordström som Kuyt F Boko med Stefan Persson.

I det indledende montéløb starter Eddie Cook med Maria Svendsen og i et lærlingeløb skal Christian Nissen køre Axel Jacobsen-trænede Flying Dream.

Der er ekstra mange penge at skyde efter i V75-spillet – over 40 millioner kroner til 7 rigtige.

Et godt tilbud er at deltage i en af de spilklubber, der findes på Derby25.

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her