TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Emoji løb 1.09.9

af | Nyheder

Familien Praems Emoji med Flemming Jensen trådte lørdag ind i den lille eksklusive gruppe af danskfødte travere, der har løbet 1.10.0 eller bedre.

Store Sprinterpriset var navnet på 3. løb på Åby Travet lørdag og løbet svarede virkelig op til sit navn.

Med Chapuy med Åke Lindblom i spids blev der åbnet efter 1.07.8/500 m og 1000 meter efter 1.09.4.

Emoji med Flemming Jensen var efter sin stærke indsats på Åberg-dagen på Jägersro, hvor den var sat af ude i tredje spor i 1200 meter af løbet, spillet til favorit, men desværre gentog rejsen mod mål sig.

Efter 350 meter kørte Flemming Jensen, der havde haft startplads i anden række, fremad i tredje spor, men blev svaret ud af Ultion Face med Adrian Kolgjini.

Det kom til at koste Kolgjini 2.200 SEK i bøde for at gå for sent med!

Men det betød også, at Emoji igen var sat af ude i tredje spor – og den første kilometer gik som nævnt efter 1,09.4!!

Emoji holdt tappert ved, men kunne ikke komme ind i kampen om sejren.

Jaguar Dream (Love You) med Claes Sjöström, der undervejs havde siddet i ryg på førende Chapuy, udnyttede open stretch sammen med Allegra Gifont med Alessandro Gocciadoro og Jaguar Dream kunne gå til sejr i ny absolut banerekord 1.09.3a/1640 m foran Allegra Gifont i 1.09.4 og Chapuy i 1.09.8. Derefter kom tre heste, der alle fik noteret 1.09.9 – Park View med Kim Eriksson, Ultion face og Emoji.

Emoji sluttede lige uden for præmierækken en sjetteplads – men kom med 1.09.9 i 1.10.listen – og endda efter en særdeles hård rejse.