TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Emoji gav storfavoritten Admiral As en match (video)

af | Nyheder

Blot 50 meter fra mål lignede det sejr til Emoji med Flemming Jensen, men på målstregen blev parret fanget af storfavoritten Admiral As med Ôrjan Kihlström.

Hvilken match vi fik – stort set hele løbet igennem mellem den førende Emoji med Flemming Jensen og Admiral As med Ôrjan Kihlström.

Mens Kihlström tog en forsigtig start med Admiral As, der i første afcantring havde galoperet ind i svinget, kørte Flemming Jensen offensivt med Emoji, der for første gang var spændt for en amerikaner-bike, og sad i spids efter 400 meters kørsel.

De første 500 meter efter 1.11.9 – og så kom Admiral As frem i dødens – tempoet blev skærpet lidt og kilometeren blev passeret efter 1.11.6.

Løbet handlede derefter kun om Emoji og Admiral AS – de øvrige deltagere var statister.

Emoji forsvarede sin føring og ned gennem opløbet så det ud til at det skulle blive dansk sejr, men mindre end 100 meter fra mål trak Kihlström ørehætten på Admiral AS, og fik hentet de allersidste kræfter ud af Ready Cash-sønnen.

Akkurat på målstregen fangede Admiral As Emoji og sikrede sig dermed førstepræmien på 250.000 SEK, mens der var en fin andenpræmie på 125.000 SEK til Stald Praem for Emojis andenplads.

Admiral As sejrede i 1.11.5a/2140 m- og leverede en  særdeles flot præstation efter et løb i dødens 1500 meter.

Se den spændende match på Solvalla – klik her