Efter en løbspause på syv måneder er Tano Bork klar til comeback i Otto Hallings Mindeløb lørdag aften på Lunden – løbene starter kl. 18.55 – hvor der også er gensyn med flere sejrsheste.
Tano Bork har pga. en seneskade ikke startet siden sejren i DM i Monté i juni måned i fjor, men nu er den tidligere vinder af EM for 3-åringer altså klar igen. Christian Lindhardt forventer dog ikke sejr i comebacket:
-Han er skånsomt trænet, så han har brug for et par løb i kroppen. Det bliver et roligt løb for hans vedkommende, og så er det svært at vinde i denne klasse, som den dansk-tyske træner udtalte til Dansk Hestevæddeløb tidligere på ugen.
Otto Hallings Mindeløb er 1. afdeling i lørdagens V65-spil, hvor der på papiret er flere “solide” holdepunkter, bl.a. Dynamite Hornline (V65-3) og Twilight D (V65-6).
I rammeprogrammet er der også gensyn med en anden sejrshest, Henrik Thomsen-trænede Lorenco, der med Arvid Olsen i sulkyen har vundet fire af sine fem seneste starter.
Baneprogram: KLIK HER