TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Elvis Shadow aflivet

af | Nyheder

Skive-hesten Elvis Shadow, der aspirerede til titlen, Årets Hest på hjemmebanen, er blevet aflivet efter et uheld i folden.

Elvis Shadow med Birger Jørgensen sejrede let den 18. oktober. Foto Flemming Andersen

Elvis Shadow, der senest startede og vandt den 18. oktober i Skive, beskadigede en bøjesene på et forben så alvorligt, at den måtte aflives.

Elvis Shadow (Trophy Catch), der var ejet af Lene Larsen, har haft en flot sæson, hvor den i 15 starter vandt 5 gange, var 5 gange nummer to og 2 gange nummer tre – altså i Plads i alle årets starter.

Med sejren sidste mandag lagde Elvis Shadow sig alene i spidsen i kampen om Årets Hest-titlen i Skive, hvor den har taget fire af sine fem sejre i år.

I alt nåede Elvis Shadow at starte 18 gange i karrieren – det blev til 7 sejre, 6 anden og 3 tredjepladser, rekord 1.14.4ak og en indtjening på 102.400 kr.