TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Elittlop: Ringostarrrrrr Trebbbb!

af | Nyheder

Italienske Ringostarr Treb, kørt af tyske Wim Paal og trænet af amerikanske Jerry Riordan i Halmstad Sverige – og så kan det ikke blive mere internationalt – vandt Elitoppet 2018. Danske Takethem sluttede uplaceret i finalen.

Ringostarr Treb med Wim Paal vinder Elitloppet 2018 foran Propulsion med Ôrjan Kihlström. Foto Gerard Forni

Meget vil blive sagt og skrevet om Elitloppet 2018 efter den nærmest kaotiske afvikling af det første indledende heat, men der vil ikke blive kastet nogen skygge over Ringostarr Trebs sejr i finalen.

I indledende afdeling kunne Ringostarr Treb ikke holde Pastore Bob med Johan Untersteiner væk fra spidsen. Det troede man han ville kunne gøre i finalen, hvor Pastore Bob var havnet i spor 7.

Et google-hovedlag gjorde imidlertid Pastore Bob endnu hurtigere fra start, og fra spor 7 kunne den flyve til spids – fulgt af Ringostarr Treb.

1.03.2/250 m – og 1.07.7/1000 m – ja, der blev kørt hurtigt – og feltet lå stort set på stribe ude i 1,5 -2. spor, men undtagelse af Takethem med Steen Juul, der forsøgte at køre frem i inderbanen.

Men tempoet var enormt højt – 1.09.4/1000 m.

Efter at have skygget Pastore Bob sendte Wim Pall nu Ringostarr Trab frem udvendigt ned af sidste langside, og i opløbssvinget satte han det afgørende angreb ind.

Ned gennem opløbet var der ingen der kunne true den 8-årige hingst, der sejrede sikkert i 1.09.0a/1609 m foran en godt afsluttende Propulsion med ôrjan Kihlström i 1.09.1, mens Nadal Broline med Ulf Ohlsson igen leverede en god afslutning og blev nummer tre i 1.109.4. Derefter fulgte Dreammoko i 1.109.4, Lionel 1.09.5 og Up and Quick 1.09.6

Der var 3 millioner SEK i førstepræmie til Ringostarr Trab, der er søn af Classic Photo og Supergill-datteren  Farsalo Egral 1.12.6 – 73.035 Euro. Ringostarr Treb er hendes første og klart bedste afkom.

Takethem med Steen Juul, der var løbets mindst spillede hest fra spor 8, fik ud fra den forudsætning et godt løb.

Steen Juul forsøgte at køre frem indvendigt, men tempoet var højt og samtidig kørte flere af konkurrenterne i halvspor.

Takethem var tæt på at komme til at hænge på en træt Pastore Bob i opløbet, men Juul fik manøvreret uden om, men lige meget hjalp – strabadserne fra det indledende heat sad nok i benene på Takethem, der sluttede som nummer syv over mål i 1.09.7. Takethem fik i alt 110.000 SEK i præmie for sine to starter på Solvalla.

Pastore Bob lukkede leddet i 1.10.9.