Selv om Elitloppvinderen Dijon har en startpræmiesum på næsten 8 millioner kroner, så er det langtfra sikkert at den får startplads i feltet i Prix d’Amerique på søndag, hvis træner Romain Derieux ønsker at starte.
Mandag morgen klokken 09.30 sluttede fristen for anmeldelse til Prix d’Amerique.
21 heste er blevet formeldt til løbet, der har en samlet præmiesum på 900.000 Euro.
12 af de anmeldte heste har kvalificeret sig til start gennem de fire B-løb, hvor de tre først placerede i hvert opnåede startret i storløb samt hhv. vinderen i Criterium Continental og Prix Tenor de Baune.
Billie de Montfort og Davidson du Pont har begge kvalificeret sig to gange ved at løbe med helt frem i B-løbene.
Dette forholdsvis nye udvælgelsesprincip med kvalificeringsløb kan i år komme til at betyde at såvel Elitloppvinderen Dijon med en indtjening på 1.054.762 Euro samt den 5-hoppe Erminig d’Oliverie, der endda – som 5-åring får lagt 10% oveni startpræmiesummen der herefter bliver på 1.096.469 er i fare for at blive vippet ud af startlisten.
Det kommer nemlig an på om heste f.eks. Propulsion, Valko Jenilat eller Vitruvio bliver startmeldte!
Valko Jenilat vil skrive historie, hvis den startmeldes.
Den er nemlig 11 år gammel, og hidtil har man i Frankrig haft en aldersgrænse på 10 år, men i år har man forlænget startmulighederne for V-årgangen, så de kan starte i Vintermeetinget!
Prix d’Amerique-feltet kan få følgende sammensætning:
1 Excellent
2 Chica des Joudes
3 Looking Superb
4 Vivid Wise As
5 Enino du Pommereux
6 Delia du Pommereux
7 Davidson du Pont
8 Bahia du Quesnot
9 Face Time Bourbon
10 Milligan’s School
11 Vitruvio
12 Uza Josselyn
13 Valko Jenilat
14 Ringostarr Treb
15 Billie de Montfort
16Belina Josselyn
17 Propulsion
18 Bold Eagle
De ni laveste numre har kvalificeret sig til at starte – det samme har såvel Billie de Montfort, Belina Josselyn og Bold Eagle.
Hvis nogen af de nævnte i ovennævnte startopstilling skulle udgå, indgår følgende i denne rækkefølge:
Erminig d’Oliverie
Dijon
Tony Gio.
Der er et forfeit onsdag klokken 10.00 og endelig startliste torsdag klokken 12.00.