Der er to billetter på spil til en plads i Elitloppet i hhv. 7. løb og 9. løb på Solvalla i aften.
Interessen for at starte i sprinterløbet, Meadow Roads løb var så stor, at løbet måtte deles, og det er der kommet to spændende opgør ud af.

I 7. løb – V86-2 starter bl.a. sidste års derbyvinder 5 Attraversiamo med Erik Adielsson, der ikke har været ude på sprint siden i begyndelsen af karrieren for to år siden, samt finske 8 Elian Web med Jorma Kontio, der nyligt vandt finalen i Paraolympiatravet.
De to heste er dog begge inviteret til at starte i Elitloppet.
En af dem, der jager en invitation er 1 Milliondollarrhyme med Fredrik B. Larsson, der skuffede i Paralympiatravet på Åby, hvor den sluttede uplaceret. Sprint er dens yndlingsdistance – i fjor løb den 1.09.2 og har altså fart til Elitloppet.
I 9. løb er 5 Vivid Wise As med Bjørn Goop allerede inviteret.
Vivid Wise As var indtil for nylig i træning hos Alessandro Gocciadoro, men skiftede til Goop efter piskesagen på Ôrebro.
Vivid Wise As har ikke startet siden den vandt det store franske sprinterløb, Criterium de Vitesse på Cagnes sur Mer.
Bliver meget spændende at følge i aften.

Foto Gerard Forni
I fjor var såvel finske 1 Next Direction med Iikka Nurmonen som 2 Sorbet med Ôrjan Kihlström med i Elitloppet, og forsøger at få plads igen i år.
Baneprogrammets favorit er ingen af de tre nævnte, men derimod sejrshesten Une Etoile Gar med Jorma Kontio, der har vundet sine fire sidste starter.
Men er den stærk nok til at klare sig i dette selskab??
På Derby25 har Frederik Mammen lavet tips til V86-spillet, og dem kan du finde på dette link – klik her