TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Elitloppsvinderens fald

af | Nyheder

Siden Magic Tonight vandt Elitloppet i 2015 har der resultatmæssigt ikke sket meget for hesten og dens USA-tour blev nærmest helt til grin med en meget begrænset indtjening.

Magic Tonight - Foto: Kanal75.

Magic Tonight – Foto: Kanal75.

Siden kom han til Sverige og fik som titelforsvarer en badebillet til Elitloppet, hvor han floppede fælt og ikke tog sig til finalen.
Nu er forklaringen på hans fald måske tilgængelig.
Efter hans nederlag til Væsterbo Highflyer i onsdags på Lindesberg står træneren Roger Walmann nu frem og siger bl.a.
– Hvis nogen bare havde talt med mig inden løbet vidste jeg godt, at han ikke kunne slå Væsterbo Highflyer. Jeg synes min hest gjorde det godt med tanke på at han lider af overtræningssyndrom og derudover ikke har fuld form, sagde Walmann til Travronden.
Roger Walmann fortsætter:
– Veterinæren siger, at han aldrig kommer over det og det eneste jeg håber på er at han kan blive bedre og bedre og det synes jeg han har gjort siden han kom hjem fra USA, men han kommer aldrig til at være ligeså god som da han vandt Elitloppet i fjor.
Og hvad er så et overtræningssyndrom?
Det påvirker hesten, når den bliver stresset – ofte i løbets afsluttende fase og gør, at musklerne ikke fungerer optimalt med deraf følgende træthed og dårlige resultater.
Diskutere kan man så rigtigheden i at fortsætte med hesten. Givet er, at den fortsat kan løbe med til præmier i sin klasse, men er det korrekt mod en tidligere Elitloppsvinder???