TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Elitloppheste i V86 på Solvalla

by | 6. Apr 2022 | Nyheder

Onsdagens V86-spil afvikles på hhv. Solvalla og Bjerke – og på Solvalla mødes flere potentielle Elitloppheste i V86-6.

Admiral As – kan vinde sin femte sejr i træk i aften på Solvalla.
Foto Kanal 75

V86-6 – 9. løb er Nuncios Lopp over 2140 meter auto og har 4 Admiral As (Ready Cash) med Ôrjan Kihlström i sulkyen som favorit.

Admiral As kommer med fire sejre i træk – senest vandt han sæsondebuten i 1.12.8a/2140 m. Admiral As er pt sjettefavorit hos Bet25 til Elitloppet til 12 gange pengene.

Blandt konkurrenterne i aften er 3 Milliondollarrhyme (Ready Cash) med Ulf Ohlsson, der sæsondebuterer – den startede senest på Vincennes Nytårsaftensdag, hvor den blev nummer 2 i 1.12.0/2785 meter volte.

Milliondollarrhyme har været med i Elitloppet de sidste tre år – i såvel 2019 som 2020 blev han nummer fire i finalen – i fjor klarede han ikke cuttet med en femteplads i indledende afdeling.

Hos Bet25 står Milliondollarrhyme til 100 gange pengene.

75 gange pengene som vinder af Elitloppet kan man få på 10 Missle Hill, der også er med i aftenens løb. Den køres af Björn Goop.

Missle Hill har startet to gange på Vincennes i år – senest i Prix de Luxembourg, hvor den sluttede uplaceret.

Missle Hill trænes af Daniel Redén, der også starter en anden af staldens topheste, Sister Sledge (Father Patrick) i aften.

Sister Sledge, der satte sin rekord 1.09.1 som vinder af Stoeliten på Elitloppsdagen i fjor, får sin sæsondebut uden for V86-spillet i 5. løb med Ôrjan Kihlström i sulkyen.

Kihlström, der havde en stor aften på Eskilstuna tirsdag, skal køre i otte af programmets ti løb i aften!

Program til Solvalla med V86-sider – klik her