TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Elitloppet 1. afd: Sikker sejr til Don Fanucci Zet

af | 29. maj 2022 | Nyheder

Trods startspor 8 kunne den forsvarende vinder fra i fjor, Don Fanucci Zet med Ôrjan Kihlström vinde 1. heat ret sikkert foran Click Bait og Ônas Prince.

Der blev kørt til fra start, hvor indvendige Ônas Prince med Per Nordström akkurat lykkedes at holde føringen fra canadiske Perfetto med Dagfin Henriksen, der lagde hårdt ud fra spor 4.

Selv om spidskampen egentlig var indstillet efter 300 meters kørsel, blev de første 500 meter afviklet efter 1.08.2.

Fra sit udvendige startspor kom Don Fanucci Zet godt afsted og kom til at sidde i andet par udvendigt med Erik Bondo-trænede Cokstile med Christoffer Eriksson i ryg.

Men Kihlström var ikke tilfreds med ryggen på Perfetto, der havde været med i det hårde udgangstempo, og kørte frem udvendigt for Ônas Prince.

Kilometeren efter 1.09.5.

Her var franske Etonnant med Anthony Barrier kommet frem udvendigt i tredje spor, mens Cokstile var losset ned som sidste hest i feltet

Ned gennem opløbet havde Kihlström helt styr på situationen og kunne bringe Don Fanucci Zet til en ret sikkert sejr i 1.09.1a/1609 m, mens Click Bait med Ulf Ohlsson, der fra start havde siddet i ryg på Ônas Prince, sluttede godt af til andenpladsen – Ônas Prince nummer tre – begge i 1.09.2 og den sidste finaleplads – til Etonnant i 1.09.3.

Perfetto, der viste sig bedre end sit rygte, holdt fint til femtepladsen i 1.09.7, mens Cokstile noteredes for 1.09.8 på sjettepladsen.