TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Elitauktionen: Fire åringer til Peter Jensen

af | Nyheder

Aalborg-træneren Peter Jensen og hesteejere fra hans stald var de eneste med dansk tilknytning, der købte åringer på Elitauktionen.

-Jeg synes, det er fire meget spændende åringer, vi har fået og det er en del i den plan, som jeg har lagt med Mads (jockey Mads Hvid Nielsen red. anm), om at vi skal søge at få færre, men kvalitative meget fine ungheste at arbejde med i stalden, siger Peter Jensen til travservice, der lørdag morgen allerede var på vej tilbage til Aalborg.

-Jeg har en stald der skal passes, og når jeg ikke skal starte heste på Solvalla, så må jeg hjem, siger Peter Jensen.

De fire åringer, der nu skal trænes hos Peter Jensen, er:

45 Hulken Sisu, hingst v. Readly Express – Marionette v. Donato Hanover, som Flaata Stable købte for 525.000 SEK.

Hulken Sisu var auktionens fjerde dyreste hest!

Hulken Sisu

65 Rossi Garline, hingst v. Readly Express – Penny Garline v. Look de Star – køber: Peter Jensen i kommission for 200.000 SEK.

Rossi Garline er moderens første afkom.

Rossi Garline

43 Crema di Noci, hoppe v. Charly du Noyer – Manatthan Grif v. Cantab Hall, som Stald Sotto købte for 90.000 SEK.

Moderen er søster med Copenhagen Cup-vinderen m.m. Libeccio Grif.

Crema di Noci

 

16 Highland Sisu, hoppe v. Andover Hall – Drinks Like A Fish v. Muscles Yankee, som Flaata Stable købte for 80.000 SEK.

En helsøster, Fish is Fish løb i fjor 1.13.0 og tjent 55.077 dollars som 2-åring i USA. Den sæsondebuterede den 22. maj på en fjerdeplads i 1.12.6 på Pocono Downs.

-Men selv om vi købte fire åringer i går er vi ikke færdige med indkøbene for i år – der kommer jo flere auktionen, slutter Peter Jensen.

Highland Sisu