TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Electric Rain tegner lovende

af | Nyheder

En af tirsdagens vindere på Jägersro var Thomas Lind-Holm 3-årige hoppe, Electric Rain, der vandt sin anden sejr i træk i lige så mange starter og ser ud til at være det hidtil bedste europæiske afkom efter moderen.

Electric Rain med Johan Untersteiner vinder.

I USA er den tidligere verdensrekordholder Mystical Sunshine moder til bl.a. Odds on Amethyst 1.09.3 og en indtjening på mere end en halv million dollars. Den er helbroder til Electric Rain.

Mystical Sunshine er i USA også moder til Power Play (Donato Hanover) 1.11.0 – 185.000 dollars.

Der har derfor været store forventninger til de afkom Mystical Sunshine lavede efter Thomas Lind-Holm købte hende.

På Wenngarn-auktionen i 2016 kostede en helbroder, Delerious Rain til Odds on Amethyst således 850.000 SEK.

Hverken Delerious Rain eller dennes et år ældre helbroder, Conquer Rain har hidtil leveret det store i væddeløbene.

Men lillesøster, Electric Rain ser ud til at være noget ekstra, og tirsdag aften stred hun sig til sejr på Jägersro med Johan Untersteiner i sulkyen i et løb for 3-årige hopper.

Electric Rain, der trænes af Peter Untersteiner, sejrede i sit livs blot anden start i 1.15.5a/2140 m og har nu i disse to starter tjent 110.000 SEK.

Electric Rain er et af seks afkom Mystical Sunshine har fået hos Thomas Lind-Holm – de fem første efter Muscle Hill, men i fjor en hoppe efter Bold Eagle.

Electric Rain var en af to danskfødte vindere.

Chilli Reerstrup med Conrad Lugauer vinder for anden gang i træk,

Aftenen på Jägersro indledtes med sejr til Chilli Reerstrup (Ganymede) med Conrad Lugauer i sulkyen, Sejren var sikker i 1.15.6/2180 m – præmie 30.000 SEK.

Det var anden sejr i træk og tredje sejr i karrieren til Chilli Reerstrup, der ejes og er opdrættet af Thomas, Louise og Halldora Gettermann og trænes af Emilia Gettermann.

På Jägersro blev det endvidere til en tredjeplads til Myrup-familiens Winston Laser med Henriette Larsen i sadlen – det gav 9.500 SEK i præmie.

Her opgav Albatros med Marie Søndergård Andersen.

Henriette Larsen kørte også Marc Bæk-trænede Supreme Star, der blev nummer fire i 1.13.8/2160 m – præmie 5.700 SEK.

Ken Ecce var ude med Bugsy i et 3-årsløb, og det blev til en fjerdeplads i 1.15.7/2160 m – præmie 15.000 SEK.

Kenneth Nielsen var også i aktion med Bailey Bakkely, men den sluttede uplaceret