TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Elbow blev træt

af | Nyheder

Hverken Elbow eller Emoji formåede at blande sig i afgørelsen på Mantorp. Ny sejr til Ecurie D.

Der var stor tiltro til både Søren Kolberg-trænede Elbow og Flemming Jensens Emoji (Broad Bahn) i dagens løb på Mantorp, men de to danske Derbykandidater kunne desværre ikke leve op til forventningerne.

Elbow var ellers toneangivende undervejs (1.15,5/500 meter, 1.16,4/1000 meter og 1.17,4/2000 meter), men ind på opløbet slap kræfterne op og Andover Hall-sønnen sluttede på femtepladsen i tiden 1.18,3a/2640 meter.

Femtepladsen gav 5.900 SEK, mens der senere på dagen ikke var en krone til Emoji, der galoperede fra start og så var dén dag ødelagt for Flemming Jensens stjerne, der ellers senest imponerede på Åby med sejr i tiden 1.14,3a/2640 meter.

Ni på stribe
Danskregistrerede, men norsktrænede og svenskejede Ecurie D (Infinitif) fortsætter med at imponere og vandt i dag sin niende sejr på stribe efter en stærk præstation.

Ecurie D med Björn Goop i sulkyen måtte således gå den tunge vej som første hest i andet spor det meste af rejsen, men efter en lille “puster” i ryg på den førende Amour As rundt sidste sving, kunne Ecurie D gå frem til overlegen sejr i Ina Scotts Æra.

Der var 250.000 SEK til Frode Hamre-trænede Ecurie D, der nu har tjent 1.595.000 SEK.