TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ekstraordinær generalforsamling på Lunden

af | Nyheder

Mandag aften er der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i Det Danske Travselskab, der driver Charlottenlund Travbane. Det lyder dog mere dramatisk end det er.

Normalt er der en strid, der ligger bag en ekstraordinær generalforsamling, men det er dog ikke tilfældet, når der mandag klokken 18.00 er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i Det Danske Travselskab.

Grunden til indkaldelsen er, at bestyrelsen til den ordinære generalforsamling i marts måned i år havde foreslået en ændring til vedtægternes paragraf 15, men da der ikke var nok medlemmerne til stede på generalforsamlingen, skal forslaget behandles på en ekstraordinær generalforsamling, og det er så det, der sker på mandag.

Ændringen angår paragraf 15 om Travselskabets opløsning.

Her foreslås det, at hvis Det Danske Travselskab opløses, så skal en eventuel formue fordeles, så den kommer travsporten på Sjælland til gode.

I dag siger vedtægterne, at den skal komme dansk travsport til gode.