TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ekstra Bladet hylder Steen Juul

af | Nyheder

Ekstra Bladets travredaktion har på årets sidste dag offentliggjort, at man kårer Steen Juul som Årets Travprofil.

I mange år uddelte Ekstra Bladet ved årets udgang en hæderspris inden for hhv. trav- og galopsporten.

Mere hæder til Steen Juul Foto: Kim Gudmand

Vinderne modtog et flot sølvfad og blev desuden inviteret til en frokost med komiteen, der stod for udvælgelsen.

Ja, det hændte endda også, at modtagerne blev inviteret til at deltage i Ekstra Bladets  legendariske Tolverfest, der blev holdt på Langelinie-pavillonen og var et brag af en fest.

Hverken Ekstra Bladets Tolver – hvor Ã¥rets største sportspræstationer blev hædret – eller Ekstra Bladets Hæderspris har overlevet nedgangen i bladsalget, og derefter er det glædeligt, at travredaktionen pÃ¥ Ekstra Bladet pÃ¥ eget initiativ har indført Ã…rets Travprofil.

Det var vel ikke uventet, at hæderen i år skulle gå til Steen Juul, og begrundelsen kan læse her:

Det har været Juule-stemning gennem hele Travåret 2017.

Ret hurtigt stod det klart, at Steen Juul ville være en hed kandidat til landschampionatet. Det sikrede han sig, og han vandt også Nationalligaen for trænere.

Steen Juul og Takethem blev inviteret til Elitloppet, og her satte hesten uofficiel dansk rekord som den hurtigste danskfødte traver nogensinde. En start i verdens største sprinterløb er unikt og ikke noget, der tilfalder Danmark hvert år.

I Danmark har stalden stablet storløbssejre. Alle de store fireårsløb er gået til Team Steen Juul med dobbeltsejren i Derbyet som kronen på værket.

I sulkyen har Steen Juul vundet store sejre både med egne heste og for trænerkolleger.

Gang på gang har han imponeret – og derfor var redaktionen ikke i tvivl om, at Årets Travprofil 2017 har været Steen Juul.

Se  interview med Steen Juul i anledning af kåringen på  Ekstra Bladets travside – klik her