TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Eksporterne sørgede for danske sejre

af | 4. maj 2022 | Nyheder

Ingen af de 12 dansktrænede heste, der tirsdag var til start på Jägersro, kom i vindercirklen, men det gjorde til gengæld to danskopdrætterede.

Marc Bæk Nielsens Honor med Flemming Jensen opnåede den bedste placering blandt de 12 dansktrænede heste, der tirsdag aften var til start på Jägersro.

I 5. løb besatte Honor andenpladsen i 1.14.7/2160 m -præmie 17.500 SEK bag den sikre vinder Midnight Special (Readly Express) med Thomas Uhrberg.

Flemming Jensen startede selv to heste – han blev nummer tre med Dream Kåsgård og nummer fire med Marabou Brodda.

En tredjeplads blev det også til Viktor Larsen-trænede Arkibal Tamsen med Karoline Henriksen i montéløbet, hvor Super Marreh med Sabina Gammelgaard blev nummer fem.

Endnu en tredjeplads sørgede Anita Gregersens nye franskmand, Flash de Bucy med Peter Ingves for, og den satte ny rekord med 1.13.7a/2140 m i sin første start for Aarhustræneren.

Efter sletning af Cassiopeia var i alt 12 dansktrænede heste til start på Jägersro, og de hentede tilsammen 85.700 SEK i præmier.

De to danskopdrættede heste, der sejrede, var hhv. 6-årige Eight Hour (Ganymede), der er opdrættet af Frank og Preben Sørensen og 7-årige Dali Pagadi (Nu Pagadi), der er opdrættet af Jondahl Hestestutteri.

Eight Hour, der trænes af veteranen Björn Lindblom kunne vinde for 11. gang i karrieren i ny rekord 1.11.8a/1640 m – sejrsprocenten er flot – dette var start nummer 32!

Det var også Dali Pagadis 11. sejr i karrieren, men den kom i start nummer 51.

Peter Arnqvist træner og Gustav Johansson kørte Dali Pagadi til sejr i 1.13.0a/2140 m foran Malmqvist-trænede Alert Vendil med Ken Ecce i 1.13.1 – det var her Flash de Bucy var nummer tre.