TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ehlers plettede på Örebro

af | Nyheder

Jimmi Ehlers – hjemmehørende på Lindesberg – var på Örebro til lunchløbene og her lykkedes det for ham at vinde med egentrænede Quick C D.

Jimmi Ehlers får akkurat presset Quick C D (udv.) forbi til sejr – Foto: Kurt Einevåg

Efter en rolig start fandt Ehlers plads i 4. par udvendig, mens Wild Card tog spidsen og slap til Stepping Baby efter 500 meter i 1.11-tempo.

Og så gik Quick C D (Juliano Star) ind i løbet, da Ehlers sendte ham frem i 3. spor og nåede dødens midtvejs i løbet.

Kilometeren var gået efter 1.14,5 og Stepping Baby lignede en soleklar vinder ind i sidst sving, hvor Quick C D havde store problemer med at hænge på.

Pludselig skiftede billedet dog og mens Ehlers fik farten op ude i banen med Quick C D bremsede Stepping Baby helt op og måtte slippe først San Montreal og siden Quick C D forbi.

På de allersidste meter fik Ehlers også jaget Quick C D forbi San Montreal og kunne vinde på 1.14,5/2100 auto til 17.000 SEK.

Se løbet her: Quick C D