Eftermiddagens største favorit på Vincennes starter i 3. løb og er måske fransk travsports kommende internationale stjerne.

Face Time Bourbon er navnet – en 4-årig hingst efter Ready Cash, som er der særdeles store forventningerne til.
I torsdags blev der f.eks. solgt en bedækningsret i Face Time Bourbon på auktion for 110.000 Euro – og da den blev syndikeret for en god måned siden, solgtes 65 bedækningsrettigheder for 80.000 Euro stykket – og de var revet væk.
Hidtil har Face Time Bourbon startet 11 gange og vundet 9 sejre. En gang har han galoperet og i seneste start var han nummer to, overraskende slået af Falcao de Laurma, der gik forbi på de sidste meter.
Falcao de Laurma er også med i eftermiddag, men til forskel fra nederlaget starter Face Time Bourbon med Björn Goop i sulkyen nu uden bagsko!
Face Time Bourbon har trukket spor 7 bag startvognen, mens Falcao de Laurma med Anthony Barrier starter fra anden række med nummer 12.
Pt. står Face Time Bourbon til odds 1,20, mens Falcao de Laurma er spillet til 19,00!!
Face Time Bourbon, der trænes af Sebastian Guarato, er eftermiddagens største favorit fulgt af 2 Dorgos de Guez med Jean Michel Bazire, der starter i 7. løb.
Dorgos de Guez er endnu en sejrshest fra Bazire-stalden, der kommer med 7 sejre i de sidste 9 starter, og den er pt spillet ned til 1,50 i odds.
I eftermiddagens hovedløb, Prix d’Amerique er Belina Josselyn med Jean Michel Bazire fortsat favorit til odds 3,30, men Bold Eagle med Franck Nivard har fået flere og flere penge her frem mod middag, og er nu nede i 3,70 som næstfavorit.
Svenskerne Readly Express med Björn Goop er helt oppe i 6,00 og Propulsion med Ôrjan Kihlström i 8,50.
Men mon ikke Readly Express bankes længere ned af de mange svenskere på plads!!
Jeg har en fidus i 8. løb – et løb for 3-åringer, hvor Golden Bridge med Yoann Lebourgeois tippes som vinder, og da også er nede i 2,10 her før middag.
Den blev ganske vist slået i forrige start af Good Morning med Damien Bonné, men denne er meget ustabil. Fejlfri kan Good Morning vinde igen og står til 8,00 i odds.
Men min fidus er ”gul mand”, Alessandro Gocciadoro, der kommer med Al Capone Stecca, der i sin seneste start i Napoli var nummer to i 1.13.5a/1600 m.
Fra startspor 2 bag startvognen og på den lille bane – kan det blive spids og slut – og pt til 18 gange pengene!!
Løbene på Vincennes starter klokken 14.00 – alle odds i denne artikel er taget fra PMU klokken 11.45 og kan have ændret sig når dette læses.
Hos DanToto spiller man direkte ind i de store puljer hos PMU og løbene kan følges på Racing Live.
I år har PMU bestemt, at der ikke er spil til andre baner end Vincennes i eftermiddag – og det kan give en øget omsætning.
