TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Efter opvisning på Halmstad – Ônas Prince til Copenhagen Cup

af | 10. apr 2023 | Nyheder

Ônas Prince med Per Nordström var i en klasse for sig i Yngve Larssons Memorial på Halmstad, som den vandt overlegent i 1.09.6 foran overraskelsen, Bandit Brick med Ken Ecce.

Efter at have siddet udvendigt på den førende Laradja Vrijhout med Conrad Lugauer, den første kilometer, der gik efter 1.09.3, kørte Per Nordström med Ônas Prince sig til spids og forsvandt i 1.04-tempo fra feltet.

Det var spil til et mål uden målmand, og Ônas Prince vandt ukørt på 1.09.6a/1640 m.

10 længder tilbage afsluttede Tomas Malmqvist-trænede Bandit Brick med Ken Ecce fint til andenpladsen i 1.10.8 fulgt af Festival of Speed med Thomas Uhrberg.

Festival of Speed blev imidlertid diskvalificeret for trængning midt i opløbssvinget mod Heart of Steel med Peter Untersteiner, der var nummer fire over mål.

Thomas Uhrberg fik 2.000 kroner i bøde samt blev udelukket i tre dage for sin forseelse.

Løbets tredje danske deltager, Tycoon Conway Hall sad undervejs i tredje par indvendigt, men kom til at sidde fast bag trætte heste i opløbet og sluttede uden for præmierækken i 1.11.9.

Men tilbage til Ônas Prince, der var fin og lækker at skue.

Endnu venter Per Nordström på en invitation til Elitloppet, men mon ikke den kommer.

Og næste start for Ônas Prince er klar.

Det bliver Copenhagen Cup på Charlottenlund Travbane.

Det har Per Nordström tidligere tilkendegivet og det gjorde han igen i vinderinterviewet på ATG Live.