TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Eenymeenyminymoe til Örebro

af | Nyheder

Flemming Jensen har plan B klar for Eenymeenyminymoe.

Eenymeenyminymoe (Västerbo Prestige) skuffede i 4-årsprøverne på JVB for 14 dage siden, hvor sidste års vinder af bl.a. Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix sluttede på fjerdepladsen og dermed ikke kvalificerede sig til start i morgendagens Hoppe Grand Prix.

Eenymeenyminymoe. Foto: Burt Seeger

Flemming Jensen havde ingen forklaring på den svage indsats, og heldigvis er Eenymeenyminymoe atter fit for fight og klar til næste opgave.

-Den eneste forklaring er, at hun ikke fungerer optimalt på Århus-banen. Der er ikke noget galt med hesten og hun træner helt normalt, siger Flemming Jensen til Travservice.dk fredag morgen.

-Eenymeenyminymoe starter på torsdag den 9. juli i et åbent 4-årsløb på Örebro for heste op til 400.000 SEK.

Med en præmiesum på 377.000 SEK er Eenymeenyminymoe perfekt inde i løbet. Distancen er 2100 meter autostart med 75.000 SEK til vinderen.