TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Eenymeenyminymoe sørgede for dansk sejr

af | Nyheder

Vel havde man tillagt Eenymeenyminymoe med Flemming Jensen en pæn vinderchance på Jägersro lørdag eftermiddag, men at det skulle være Hoppe Derbyvinderen der klarede sig bedst af alle danske startheste, var vel ikke helt forventet.

Eenymeenyminymoe med Flemming Jensen vinder efter en god afslutning. Foto Kanal 75

I sidste start var Eenymeenyminymoe helt under isen, men denne eftermiddag virkede den 6-årige hoppe på toppen, og fra en position sidst i feltet rundede hun det meste af feltet ned ad sidste langside.

Benita Winner med Carl Johan Jepson strittede godt imod angrebet fra den danske hoppe ned gennem opløbet, men Eenymeenyminymoe var stærkest og sejrede i 1.13.8/2180 m – præmie 110.000 SEK.

Flemming Jensen var på plads med yderligere tre heste, og det blev til en andenplads med Guardian Angel, mens såvel Eros Zola som E Type Cash begge sluttede på sjettepladser.

Eros Zola kom til at sidde fast i inderbanen, og da Flemming Jensen forsøgte at finde plads ud i opløbet, ramte han Beckham med Ken Ecce – det kostede en bøde på 2.500 SEK samt en udelukkelse på fem dage fra den 23. april

Eros Zola sluttede på en sjetteplads i 1.13.6.

Her var Steen Juul-trænede Frodo Cash med Thomas Uhrberg nummer tre efter et løb i dødens i 1.13.4a/1640 m.

E Type Cash med Flemming Jensen var blandt favoritterne i Sølvdivisionen, men Ready Cash-sønnen virkede meget uinspireret og kom aldrig ind i løbet og sluttede på en sjetteplads i 1.14.7a/2640 m.

Oscar L A (Ready Cash) med Joakim Løvgren vandt efter behag i 1.13.5.

Det blev til to danske andenpladser ved hhv. Morten Melins Tour Eiffel med Bjørn Goop og Jan Dahlgaards Son of Sizzling med Jørgen Sjunnesson.

I alt hentede de 16 dansktrænede heste i alt 346.400 SEK i præmier

Vi noterer også sejr til danske Victor Rosleff i Aprilstayeren med Carl-Otto Gøransson-trænede Bull’s Eyes i 1.16.4/2640 m – det var her Son of Sizzling var nummer to.