TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ecurie D vandt på Bjerke

af | 14. nov 2020 | Nyheder

Ecurie D med Frode Hamre havde fået en nem opgave i det traditionsrige 4-årsløb Axel Jensens Minneløp på Bjerke lørdag eftermiddag.

For første gang sad den norske træner Frode Hamre, der har det daglige ansvar for Ecurie D (Infinitif), bag den i løb og parret var spillet ned til Tarok-odds, 1.11 i lørdagens hovedløb på Bjerke, Axel Jensens Minneløp.

Efter at være sat af ude i tredje spor i første sving kom Ecurie D til spids efter 600 meters kørsel – de første 500 meter med Thai Eros i spids blev noteret til 1.09.8, mens kilometeren, hvor Ecurie D nu var førende, gik efter 1.12.0.

Ecurie D holdt sig foran til målstregen var passeret og sejrede sikkert i 1.12.1a/1609m foran en godt afsluttende Alpha Scarlet RR med Kristian Malmin i 1.12.2, mens Admiral Knick med Eirik Høitomt blev nummer tre i 1.12.3.

Der var 300.000 NOK i førstepræmie.

Ecurie Ds vindertid var dog ikke dagens hurtigste.

Den stod den amerikanske 6-åring, Bill’s Man (Credit Winner) for, da den – også med Frode Hamre i sulkyen – vandt Gulddivisionen på Bjerke i 1.11.5a/1609m