På vej mod Prix d’Amerique-testen, Criterium Continentale på Vincennes, starter Ecurie D med Björn Goop i aften i finalen i Solvalla Grand Prix.
Kurser er sat mod en start i Prix d’Amerique for den pt. bedste danskregistrerede hest, Ecurie D (Infinitif) efter en let sejr på Bjerke den 14. november, er det hårdere konkurrencem som Ecurie D nu skal ud i, når den i aften starter i finalen i Solvalla Grand Prix.
Fra bagspor og med nummer 10 møder Ecurie D bl.a. UET Grand Prix-vinderen 2 Power (GooGoo GaaGaa) med Robert Bergh, men også 5 Brother Bill (From Above) med Jorma Kontio er en hest af høj klasse.
Solvalla Grand Prix, der køres over 2140 m auto og med en førstepræmie på 300.000 SEK, er lagt som V64-5 samt 1. afdeling af Dagens Dobbel.
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her
Criterium Continental for 4-åringer på Vincennes køres den 27. december og vinderen får startret i Prix d’Amerique-feltet.