TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ecurie D blev den 22.!

af | Nyheder

Da Ecurie D med Björn Goop i aftes vandt i 1.12.2/1640 m volte var det ikke blot ny dansk rekord, men samtidig også såvel Europa- som verdensrekord. Og nu har dansk travsport 22 verdensrekordholdere!

Ecurie D blev den 22. danske travhest, der er indehaver af en verdensrekord. Foto Kanal 75

Ecurie D (Infinitif) forbedrede den danske rekord fra 1.15.1 og ned til 1.12.2, mens europa- og verdensrekorden blev trykket fra 1.12.8 og ned til 1.12.2.

Dermed blev Ecurie D den 22.  og seneste danskfødte hest, der er indehaver af en verdensrekord.

Den ældste verdensrekord, der indehaves af en danskfødt hest, blev sat den 1. juli 1993 af Olympia Guy (Pay Dirt) med daværende Skive-træner, nu Fast Track-medarbejder, Vagn Honum i sulkyen.

Olympia Guy vandt i 1.17.3/1800 m volte og det er verdensrekord for ældre hoppe i løb på distancer mellem 1600 – 1999 meter voltestart!

Billund kan i øvrigt med fuld ret titulerer sig som ”verdensrekordbane”.

Ikke færre end 13 verdensrekorder er sat på Billund Trav!

Skive kan bryste sig af 5 verdensrekorder – alle sat da banen var 800 meter i omkreds., Bornholm har fire verdensrekorder og Charlottenlund har 2.

Det giver i alt 25 verdensrekorder sat på danske baner – altså yderligere 3 verdensrekordholdere.

Det skyldes, at 2 af rekordsætterne var født i USA og en tredje i Sverige.